Gør hjælpearbejde til langsigtet udvikling

Planlægning og styring af indsatser | Kursusnr. 480

Målgruppe
Kurset er særligt for medlemsorganisationer, der i dag arbejder med hjælpearbejde/charity, og som er nysgerrige på at vide mere om, hvordan det eksisterende projekt- og partnersamarbejde kan udvikles mod større fokus på medborgerskab og støtte til opbygning af civilsamfundet. Kurset er for CISUs medlemmer.

Formål
Deltagerne vil efter kurset have fået redskaber til at arbejde videre med udvikling af deres eksisterende projekter og partnerskaber og taget hul på en refleksion over, hvordan konkret støtte og langsigtet udvikling vægtes i organisationen i dag, og hvordan man ønsker det fremover.

Indhold
På kurset vil vi blandt andet komme ind på:
- Hvad er medborgerskab?
- Hvad er civilsamfundet, og hvordan spiller det ind i langsigtet udvikling?
- Dilemmaet mellem behov her og nu og langsigtet rettighedsbaseret udvikling - og hvordan man kan håndtere dette i samarbejdet med partnerne og internt i den danske organisation
- Hvordan bæredygtighed, folkelig deltagelse og medborgerskab hænger sammen
- Hvilke fordele og ulemper forskellige tilgange til udviklingsarbejde har, og hvordan de kan spille sammen.

Vi får også besøg af et af CISU’s medlemmer, som vil dele deres erfaringer på området.

Kursusansvarlige
Rådgivere Maria Haahr og Souad Bourrid

OBS! online tilmelding lukker 48 timer før - kontakt cisu@cisu.dk

Dato Adresse Pris Status
27. september 2018
kl. 16.30-19.30
Vartov, Opgang H, Farvergade 27, 1463 København K 50,00 DKK Kurset er afholdt.