Vores indsatser - hvordan ser vi forandringen?

Introducerende kurser | Kursusnr. 481

Målgruppe
For personer, der arbejder med og har lidt erfaring med projektarbejde, som kan bruge inspiration til dokumentation, evaluering og læring.

Formål
Et introducerende kursus til hvordan man kan dreje fokus fra indsatsers umiddelbare udbytte af aktiviteternes gennemførelse (outputs) til indsatsers resultater og forandringer (outcomes).

Forestil dig, at jeres partner lige har afholdt en workshop for 150 kvinder i Swaziland angående deres rettigheder - dette er projektets output. Forestil dig så, at kvinderne der har deltaget i workshoppen begynder at kræve deres rettigheder gennem konkrete handlinger - dette er indsatsens outcome.

Aktiviteter og outputs fortæller os lidt om, hvad indsatsen rent faktisk har opnået - her er outcomes meget mere interessant og kan bidrage med en masse til læring og fortælle om, hvilke forandringer der er sket i forhold til tidligere.

Dette kursus vil give en introduktion til, hvordan man i højere grad kan fokusere på outcomes/resultater end outputs af indsatsers aktiviteter for at uddrage læring, som kan anvendes til at lave bedre indsatser. Kurset vil introducere forskellige metoder til, hvordan man forholdsvist nemt kan indsamle relevant data til analyse, refleksion og læring med inspiration fra Outcome Harvesting og andre participatoriske metoder. Kurset vil være en blanding af oplæg fra CISU og medlemsorganisationer samt konkrete øvelser.

Indhold
Program følger

Kursusansvarlig
Rådgiver Mette Kjærtinge

Dato Adresse Pris Status
7. maj 2018
kl. 16.30-19.30
Vartov, Opgang H, Farvergade 27, 1463 København K 50,00 DKK Kurset er afholdt.