Debatmøde om kvinder i Nicaragua

Aktuelle temaer | Kursusnr. 554

Målgruppe
For alle, mødet er åbent for offentligheden

Formål
Som del af Talk Town Århus fortæller to kvinder fra kvindenetværket REMO, Nicaragua, hvordan de tager de store udfordringer for kvinder og piger på øen Ometepe op i forsvar for deres rettigheder.

Indhold
Bekæmpelse af vold mod kvinder og anden kønsdiskriminering er højt på dagsordenen for kvinderne i netværket, og sammen finder de alternativer til kvinders økonomiske afhængighed af mænd gennem initiativer til indtægtsskabende virksomhed. Undervisning i biointensiv grønsagsdyrkning er også del af deres aktiviteter for at beskytte miljøet og fremme sund ernæring. Kvinderne vil på mødet komme ind på totalforbuddet mod abort i Nicaragua, hvor selv terapeutisk abort er kriminaliseret.

Arrangør er Mellemamerika Komiteen (MAK)
Arrangementet vil foregå på spansk med tolkning til dansk.

Baggrundsmateriale
Læs mere om kvindenetværket på www.mellemamerika.dk/vores-arbejde/kvindeorganisering/remo
Læs mere om Talk Town her

Dato Adresse Pris Status
28. September 2019
kl. Oplyses senere
Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C 0.00 DKK Tilmeld kursus